Fordelsaftale om hjælp i tilfælde af cyberangreb (NIS2-krav) en del af beredskabet ved Dubex A/S

17. april 2024

I april 2024 har DFH indgået en gunstig fordelsaftale med Dubex A/S, som tilbyder professionel assistance inden for beredskabsarbejde ved cyberangreb. Aftalen er rettet mod fjernvarmeselskaber, der er omfattet af NIS2, og dermed også kravet i EU-direktivet NIS2 om Cyber Incidet Response – hvilket handler om at kunne genetablere normal drift efter et cyberangreb. Få mere at vide om aftalen her.

Tilbuddet er specielt designet til virksomheder omfattet af NIS2-kravene og der er forhandlet en brancheløsning til en konkurrencedygtig pris, læs mere her.

Denne aftale henvender sig til alle fjernvarmeselskaber, der bliver omfattet af NIS2 EU-direktivet.

DFH-medlemmer får adgang uden meromkostninger
Medlemmer af DFH vil have adgang til fordelsaftalen uden yderligere omkostninger. Medlemmer af Dansk Fjernvarme, der ikke er med i DFH skal betale et lille årligt administrationsgebyr på 2.000 kr. for at benytte fordelsaftalen. Alle relevante dokumenter kommer til rådighed når selskaber har registreret sig på hjemmesiden her.

Flere fordelsaftaler i den kommende tid
DFH vil i de kommende uger indgå flere fordelsaftaler med nøgleleverandører inden for beredskabsarbejdet. Aftalerne bliver til rådighed for alle medlemmer af Dansk Fjernvarme.

OBS: DFH-medlemmer har ’gratis’ adgang til fordelsaftalen. Er I ikke medlem af DFH, skal I betale et årligt administrationsgebyr, bemærk man skal være medlem af Dansk Fjernvarme.