GRATIS ADGANG FOR DFH-MEDLEMMER
DFH har indgået en fordelsaftale med firmaet Bureau Veritas i oktober 2024 med en attraktiv aftale for fjernvarmeselskaber, der har behov for dygtig og professionel hjælp med verifikation. Verifikation af beredskabsarbejdet er ikke lovpligtigt, men en god måde at sikre at grundlaget for og selve beredskabsplanen er verificeret. Aftalen er henvendt til de selskaber, som selv vil udarbejde beredskabsplaner til Energistyrelsen.
Der er to fordelsaftaler med Bureau Veritas
- En aftale om verifikation af alt den nødvendige dokumentation
- En anden aftale om verifikation af selve beredskabsplanen.
På den måde kan fjernvarmeselskaber, der selv arbejder med beredskabsplanen tilvælge den verifikation, som ønskes. Der kan også vælges begge typer verifikation. Der er forhandlet en brancheløsning til en attraktiv pris.

Denne aftale henvender sig til alle størrelser fjernvarmeselskaber
Det gælder både dem, der kun er omfattet af det klassiske beredskabsarbejde (Niveau 1) og de selskaber, der desuden bliver omfattet af NIS2 og CER direktiverne (niveau 2-3-4). Fordelsaftalen med Bureau Veritas henvender sig primært til selskaber, der selv vil udarbejde beredskabsplanen. Benytter man sig af DFHs tilbud om Beredskabsydelse vil verifikation være en integreret del af aftalen.
Alle Dansk Fjernvarmes medlemmer kan benytte sig af aftalen. Det kræver ikke medlemskab af DFH. For medlemmer af DFH er der ikke gebyr. For øvrige medlemmer af Dansk Fjernvarme skal der betales et lille årligt administrationsgebyr på 2.000 kr. for at få adgang til aftalen med Bureau Veritas.
I registrerer jer blot som interesseret i formularen herunder, og indgår aftale direkte med Bureau Veritas.
Når I er registreret får I adgang til alle dokumenter bag aftalen, produktbeskrivelser og de fordelagtige priser.
Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i vores privatlivspolitik.