GRATIS ADGANG FOR DFH-MEDLEMMER
Inkasso fordelsaftalen
I samarbejde med fem udvalgte fjernvarmeselskaber, har LES (Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab) skræddersyet en løsning sammen med DFH, som hjælper med de daglige udfordringer, du sidder med bl.a. med dårlige betalere.
Aftalen, der er indgået i samarbejde med DFH og LES, har udover nogle af markedets bedste priser og vilkår fokus på: ordentlighed, tilgængelighed, kvalitet og sparring. Gennem samarbejdet kan DFHs medlemmer få adgang til LES' ekspertise inden for inkasso og retssager.
Lund Elmer Sandager
LES' inkassoafdeling har stor erfaring inden for energiområdet og lægger stor vægt på sparring med deres kunder og samarbejdspartnere. Afdelingen er sammensat af erfarne inkassoeksperter og nogle af landets førende advokater, som kan rådgive og vejlede medlemmerne i håndteringen af udestående betalinger og eventuelle retssager/tvister.
Samlet set kan DFHs medlemmer drage fordel af det strategiske samarbejde med LES' inkassoafdeling. Du vil med aftalen få adgang til stor ekspertise inden for inkasso, lukkebesøg og retssager. LES vil arbejde tæt sammen med DFHs medlemmer for at sikre, at I som medlem får den bedst mulige service og rådgivning i forbindelse med inkassosager.
Priser og tilmelding
De attraktive priser (LES’) for håndtering af inkassosager kan findes i Inkasso-modulet på portalen. Tilmeld dig aftalen på siden længere nede.
OBS: Er man ikke medlem af DFH, men kun medlem af Dansk Fjernvarme, koster adgangen til aftalen 2.000 kr. årligt.
Ikke medlem af DFH? Så skriv til kontakt@dfhservice.dk så få vi dig meldt til inkassofordelsaftalen.
Spørgsmål til aftalen?
Hvis du vil vide mere om aftalen eller har du behov for hjælp til en inddrivelse, så kontakt Daniel, som er ansvarlig for aftalen hos LES.
Daniel Kim Rasmussen
dkr@les.dk
Telefon: 29 43 05 16 / 81 771 175
Medlemmerne siger:
"Jeg synes, at det er nemt at oprette en sag hos LES. Og jeg er rigtig glad for de to 'inkassopiger', man kan nemt få fat på dem via telefon eller via mail. Vi har fået afregning fra en sag, det er også positivt."
Anita Lund Andersen
Lemvig Varmeværk A.m.b.a.
"Min tidligere erfaring med inkasso var meget lille, men jeg fandt inkassoportalen intuitiv og let at bruge. Jeg oplever en god og effektiv kommunikation med venlige og kompetente medarbejdere hos LES. LES har fleksibilitet til at imødekomme vores virksomheds individuelle behov."
Mette Madsen
Administrator, E.ON Danmark
Spørgsmål og svar
Her finder du LES' svar på ofte stillede spørgsmål om Inkasso fordelsaftalen.
Hvad skal vi bruge, for at starte en sag?
Det er ret simpelt at starte en sag op. Du skal blot sende følgende på en mail til LES:
- Kopi af faktura
- Kopi af rykker/inkassovarsel
- Så mange kontaktoplysninger på skyldner som muligt
- Jeres kontaktperson i sagen
Når LES har modtaget sagen, vil I modtage en bekræftelse på igangsættelsen af sagen, og herfra kører proceduren.
Hvad koster det?
Sammen med DFH har LES lavet en attraktiv løsning, som betyder, at I ikke skal betale for at sende en sag til inkasso, da aftalen er "No cure, no pay".
Måden, LES tjener penge på, er ved at pålægge diverse lovpligtige gebyrer, renter og salærer overfor jeres skyldnere. Derfor koster det ikke jer noget i det udenretlige forløb. Hvis I ønsker at bringe sagen for retten, kan der dog blive pålagt omkostninger, hvis sagen måtte blive tabt.
Disse omkostninger får I overblik over i vores anbefaling inden sagen igangsættes, så vi sammen tager stilling til det videre forløb
Hvornår kan det betale sig at sende en sag til inkasso?
For mange af de medlemmer, vi har talt med, er det en principsag at sende en sag videre til inkasso. I LES' optik er der ikke et mindstebeløb på jeres krav, før man bør sende sagen til inkasso. Det helt overordnede spørgsmål, I skal overveje, er, om I ønsker, at sagen skal køres hele vejen til retten, eller om I blot ønsker at føre sagen direkte i overvågning efter endt inkassoforløb.
Vi laver en anbefaling til jer, når vi sammen skal overveje, om jeres sag skal føres videre.
Igangværende sager hos eksisterende leverandører?
Langt de fleste aftaler i dag er bundet op af kontrakter som abonnementsløsning. Dog har de færreste aftaler kontraktuelt angivet et minimum af sager, som skal sendes til inkassoselskabet. Oftest anbefaler vi at lade de igangværende sager blive færdiggjort hos nuværende leverandør, da der oftest opkræves et højt gebyr for at overlade sagerne til andre parter (tilbagekaldelse). Det kan derfor være en vurdering, man bør tage fra sag til sag. Er I i tvivl om, hvor og hvornår det kan betale sig, så ring til Nicolai Rasmussen hos LES. Han kan vejlede jer om bedst mulige udfald.
Bemærk: Vær opmærksom på at opsige jeres aftale hos nuværende leverandør inden opsigelsesfristen.
Uanmeldt skyldnerbesøg
Dette anbefaler vi ikke hos LES.
Det er i dag de færreste inkasso-/advokatselskaber, der tager ud på adresser fysisk, da dette kan være en bekostelig affære, som sjældent står mål med det skyldige beløb. For at det kan betale sig, skal det være større skyldige beløb. Hos LES har vi til gengæld stor succes med en ordentlig dialog via e-mail og telefon, da det sjældent bliver taget godt imod, at man møder op uanmeldt på skyldners adresse. Derved mistes muligheden for at indgå en positiv dialog om muligheden for indfrielse af det skyldige beløb.
Dansk Fjernvarmes vejledninger
Dansk Fjernvarme har udarbejdet en vejledning omkring inddrivelse af restancer. Vejledningen er et værktøj og opslagsværk til det daglige arbejde. Derudover er der også lavet et tillæg om lukning.