Overgangsordning for de nye bæredygtighedskrav
Den 21. maj skal VEIII-direktivet være implementeret i dansk lovgivning i form at en ny bæredygtighedsbekendtgørelse.
Energistyrelsen har i den forbindelse besluttet at varmeværker kan gøre brug af en overgangsordningen. Det betyder, at de nye VEIII-krav først gælder fra 1. juli 2026 hvis:
- Biomassen anvendes hvor biomassekedler på samme matrikel har en samlet indfyret effekt under 7,5 MW.
eller
- Der er indgået kontrakt om biomassen inden d. 21. maj 2025.
- Biomassen skal dog i så fald være brugt inden 1. juli 2026.
Bemærk, at hvis man har biomasse, som omfattes af overgangsordningen, som beskrevet ovenfor, skal biomassen fortsat leve op til de nuværende bæredygtighedskrav (VEII).
Omfattes biomassen ikke af overgangsordningen, fordi kontrakten på biomassen ikke er indgået inden d. 21. maj 2025, og den samtidig anvendes, hvor den samlede effekt at biomassekedler på matriklen overstiger 7,5 MW, skal biomassen overholde de nye lovkrav med det samme pr. 21. maj 2025.
Kaskadeprincippet
De nye bæredygtighedskrav indeholder et kaskadekrav, der består i at værket har procedurer for at undersøge og dokumentere, at biomassen ikke kunne have været brugt til et ”højere formål”, f.eks. i træindustrien. Det kræver bl.a. kendskab til biomassemarkedet. Energistyrelsen oplyser, at markedskendskab kan tilvejebringes i fællesskab.
Omfattede selskaber skal udarbejde et system til overholdelse af kaskadekravet i løbet af 2025, men som noget nyt skal det først anvendes senest fra 1. juli 2026.
DFHs portal
DFHs portal vil løbende blive tilpasset de nye regler, når de bliver implementeret.
Har man spørgsmål til de nye regler er man velkommen til at skrive til kontakt@dfhservice.dk.
