Måske det snart er tid til at opdatere jeres fjernvarmedeklaration?

11. november 2024

Følger værkets regnskabsår kalenderåret, og hvis I sidste år brugte 2022 data, er det ved at være tid til at udarbejde jeres deklaration 2024, så den er klar til jeres årsopgørelse. 

DFHs portal er klar
Selvbetjeningsløsningen for fjernvarmedeklarationen er klar med tal fra energiproducenttællingen (EPT)-2023 i portalen for de af jer, som har forhold, der afspejles af EPT. Det vil sige, at I kun sælger varme, som I selv producerer, og der ikke er andre varmeproduktionsanlæg på jeres fjernvarmenet.

Modtager I varme fra andre net eller ønsker I at bruge andre data end EPT?
Hvis I har købt varme fra andre fjernvarmenet, modtager overskudsvarme fra eksterne eller på andre måder har forhold, der ikke vises korrekt i portalen, kan I kontakte DFH, så vi kan foretage de nødvendige tilpasninger. 

For mindre justeringer er der mulighed for at overskrive ved at vælge ’egne data’ i stedet for EPT, når fjernvarmedeklarationen oprettes i portalen. 

Husk at farven i CO2-rangeringen skal være tilgængelig på jeres hjemmeside
Hvad enten I får jeres hjemmesideansvarlige til at indsætte den som automatisk opdateret via html kode eller som .pdf-fil, skal CO2-rangeringen være tilgængelig online. Derudover skal I huske at inkludere hele deklarationen på opgørelser baseret på målinger til jeres kunder.

Er I kunde ved Softværket?
Hvis I er kunde ved Softværket, kan I gøre deklarationen tilgængelig, så Softværket kan hente data direkte fra portalen. Enten ved at markere inden I trykker gem eller efterfølgende ved at ændre status for jeres deklaration. 

 

Hvis noget ser forkert ud i jeres deklaration, eller den leder til undren, så tag endelig fat i DFH-teamet enten via mail kontakt@dfhservice.dk eller direkte til Rasmus Nielsen på ran@danskfjernvarme.dk / +45 21 94 13 89, som er vores primære fjernvarmedeklarations-medarbejder. 

//