DFH har rundet 100 andelshavere

7. januar 2022

Nytåret kan fejres på mange måder. I DFH fejrede vi årsskiftet med at have rundet 100 andelshavere 🎉

Vi er stolte af den opbakning og tiltro, I som medlemmer har givet os i arbejdet for at udvikle ydelser, som kan være en hjælp til jer i hverdagen. Indrømmet: Det har ikke været uden blod, sved og tårer - og ja, der har da været et par udfordringer undervejs - i kampen for at gøre det så let som muligt for jer. Men vi ved, at det er det hele værd, for vores mål er at kunne levere de bedste ydelser til jer.

2022 er allerede godt i gang, og netop som de sidste fjernvarmedeklarationer er beregnet for denne gang til jeres Årsopgørelser, nærmer vi os den eksterne verifikation samt første indberetning for biomassen. Samtidig ser vi ind i den ikke uvæsentlige opgave: At få jer koblet godt på GDPR-ydelsen, så I fremadsigtet får et automatisk og løbende flow i processerne.

 

Jo flere, vi er i DFH, des bedre og billigere vil vi kunne hjælpe jer. Der kan derfor være god mening i at tage en snak med jeres netværk, hvis de ikke allerede har meldt sig ind i DFH.

Godt nytår til jer - I er alle vores yndlingsselskaber, og vi glæder os til at kunne hjælpe jer meget mere i det nye år.

 

Mange nytårshilsner fra

Mette, Emil, Kim og Susanne 🎆🎇✨