DFH får ny bestyrelse og direktør

DFH får ny bestyrelse og direktør

20. marts 2025

Den 18. marts afholdt DFH ekstraordinær generalforsamling i Fjernvarmens Hus i Kolding. Til mødet skulle man sammensætte en ny bestyrelse, da de fem fra den gamle bestyrelse havde trukket sig.

Ny bestyrelse

Bestyrelseslederen er uændret, og er stadig Thomas Lykke Pedersen, som er udpeget af Dansk Fjernvarme. DFHs nye bestyrelse består af:

  •          Jens Andersen fra Næstved Fjernvarme,
  •          Henrik Rohde fra Høng Varmeværk a.m.b.a,
  •          Peter G. Andersen fra Løgumkloster Fjernvarme a.m.b.a,
  •          Karsten Thiessen fra Sæby Varmeværk a.m.b.a. og
  •          Lasse Kjærgaard Andersen fra Marstal Fjernvarme a.m.b.a.

Bestyrelsen havde den 18. marts efter den ekstraordinære generalforsamling deres første bestyrelsesmøde.

Ny direktør

Chefkonsulent, Niels Larsen er udpeget som ny direktør i DFH. Han har siden 1. oktober været ansat i Dansk Fjernvarme, hvor han fortsat også vil være. Niels Larsen kommer tidligere fra en stilling som direktør i Decentral Energi, og har arbejdet i branchen i flere år.

Niels Larsen siger: 
"Jeg ser frem til min nye rolle, og jeg glæder mig til at lære medlemmerne i DFH endnu bedre at kende, nogle af medlemmerne kender jeg via mit arbejde i Dansk Fjernvarme."

Niels Larsen er uddannet udvidet maskinmester. Derudover har han en civiløkonom i ledelse og organisation HD (O).

Den nye direktør blev derudover pålagt at udarbejde en plan for fremtiden og et budget for DFH til det kommende bestyrelsesmøde den 6. maj 2025.Planen skal inkludere en økonomisk strategi, der sikrer, at DFH opnår en positiv egenkapital inden for cirka to år, samtidig med at de nuværende ydelser opretholdes.

Spørgsmål kan rettes til den nye direktør for DFH, Niels Larsen nla@danskfjernvarme.dk, telefon: +45 20 13 74 93